Livets følsomhed og Guds medleven

Davids salmer fra Det gamle Testamente og forfatteren Alice Munro

Et (fortsat) kursus i Oxernes kaptel, Helsingør Domkirke

Ved sognepræst Else Korsholm, Esbønderup, og sognepræst Kirsten Winther, Helsingør

 I foråret indledte vi en læsning af noveller af Alice Munro, sammenstillet med Davids Salmer. Nu fortsætter vi med 3 mødegange i efteråret. Nye deltagere kan gerne være med. Vi læser fra Alice Munros novellesamling, Livet, og Davids salmer efter Tak, den nye oversættelse til nudansk.

Vi vil læse de to tekstsamlinger sammen, fordi de hver for sig åbner for kvaliteter hos hinanden. Teksternes temaer og pointer bliver tydeligere ved den anden tekstsamlings nærvær.

Alice Munros noveller udspiller sig nærværende og nært i samspillet mellem krop og bevidsthed, følelse og erindring. De kan virke næsten bibelske i deres insisteren på liv.

Og Davids salmer udtrykker menneskets både udsathed og styrke over for det overvældende i livet. De stemninger og omstændigheder, som trækker i os og kan tage os med sig væk fra os selv. Hele tiden inden for forholdet til Gud.

Gennemgangen har fokus på den mulighed for forandring og for et godt liv, som ligger i de relationer, vi har til hinanden og til Gud.

Undervisningen er lagt an på, at deltagerne har læst de tekster, som gennemgås.

I kurset lægges der vægt på en fælles samtale efter undervisernes oplæg.

Undervisningsplan:

Søndag 9.09.18    kl. 14.00 – 16.00:        Salmerne 58 – 69 og novellen ”Grusgraven”

Søndag 21.10.18  kl. 14.00 – 16.00:        Salmerne 89 – 104 og novellen ”Tog”

Søndag 11.11.18  kl. 14.00 – 16.00:        Salmerne 119 – 139 og novellen ”Øjet”

Denne sæsons 1. semester vil med deres store bredde i både tid og genre søge at favne de strømninger og bevægelser, der udgør et tidsrum - og som afspejler sig i det enkelte individ.

Kurset vil blive fortolket ud fra en kvindelig synsvinkel. Eneste krav er at den udvalgte litteratur bliver læst!

Vi byder ”veteranerne” velkommen tilbage og ser også meget gerne nye deltagere i denne litteraturkreds, som gennem en længere årrække har arbejdet sig gennem en ganske imponerende mængde god litteratur, ny blandet med det bedste af det ældre. 

Undervisningsforløb  Efterår 2018

Marianne larsen                                                                                         19/9

Marguerite Yourcenar  : Kejser Hadrians erindringer

Jytte larsen

Anne-Lise Marstrand Jørgensen: Sorgens Grundstof                  3/10

Agota Kristof: Det store stilhæfte                                            24/10

Karen Blixen: Alkmente fra Et vintereventyr                        7/11

Marianne Larsen

Judith Hermann: Spøgelser overalt                                          21/11

Colson Whitehead:  Den underjordiske jernbane                       5/12

                      Pris kr. 575

Forår 2019

Marianne Larsen

Doris Lesing: Repræsentanten fra Planet 8                               30.1

Mohsin Hamid: Exit West                                                        27.2

Kirsten Holst Petersen

 Amos Oz: Judas                                                                   13.3

Kim Leine: Rød mand/Sort mand                                            27.3

Kazup Ishiguro: Vi er de forældreløse                                      10.4

Marianne Larsen

 Thomas Mann: Døden i Venedig                                             1.5.

                      Pris kr. 575 

De tre grundfortællinger om altings begyndelse

– universet, jorden og mennesket!

3 aftener om det hele og næsten alting

Ved Morten Alentoft, Salik Rosing og Troels C. Petersen

Fossilt DNA: et vindue til fortiden

DNA fra ældgamle skeletter kan give et enestående indblik i arvemassen hos uddøde arter såsom mammutten og neandertaleren og kan bidrage med detaljeret viden om menneskets evolution og forhistoriske folkevandringer. Hvad skete der for eksempel, da de første jægere ankom til Europa for 40,000 år siden og mødte neandertaleren? Hvorfra kom de allerførste bønder i Stenalderen? Og hvorfor har dagens danskerne 30% af deres gener tilfælles med et 5000 år gammelt hyrdefolk, der levede på stepperne nord fra Kaukasus? Fossilt DNA giver os svarene!

 Morten Allentoft forsker i evolution og fossilt DNA ved Statens Naturhistoriske Museum i København

 Mennesket har til alle tider gjort sig forestillinger om, hvordan universet, jorden og alle levende væsener er blevet skabt. Og om hvem der stod bag! Det er vore ur- eller grundfortællinger. Nogle af de ældste beretninger er fortsat forankrede i vores kultur men naturvidenskaberne har med voldsom styrke suppleret disse beretninger – med overbevisende fakta, mener naturvidenskaberne!

Det er disse fakta, vi skal se på over 3 aftener, hvor fremtrædende forskere vil give os et indblik i, hvad vi i dag ved om menneskets, jordens og universets historie – og så afstå fra at gå ind i, hvem der måtte have fundet på det hele! Gennem moderne forskning er det i store træk lykkedes at kortlægge historien fra Big Bang til det Moderne Menneske, hvilket er en fantastisk fortælling……

1.  Menneskets skabelse,  fossilt dna - et vindue til fortiden , forskningsleder , ph.d. Morten Allentoft

Onsdag den 26. september kl. 19.00 på Skibsklarerergården.

OBS: Programændring

Fossilt DNA: et vindue til fortiden

DNA fra ældgamle skeletter kan give et enestående indblik i arvemassen hos uddøde arter såsom mammutten og neandertaleren og kan bidrage med detaljeret viden om menneskets evolution og forhistoriske folkevandringer. Hvad skete der for eksempel, da de første jægere ankom til Europa for 40,000 år siden og mødte neandertaleren? Hvorfra kom de allerførste bønder i Stenalderen? Og hvorfor har dagens danskerne 30% af deres gener tilfælles med et 5000 år gammelt hyrdefolk, der levede på stepperne nord fra Kaukasus? Fossilt DNA giver os svarene!

 Morten Allentoft forsker i evolution og fossilt DNA ved Statens Naturhistoriske Museum i København

.  Jordens udvikling, v. ph.d. Salik Rosing

Geologiske processer foregår over tidsrum og afstande som vi mennesker ikke kan observere. Men ved at studere geologiske aflejringer har vi alligevel fået indblik i Jordens historie - en historie fuld af dramatiske begivenheder. Tyk is har dækket hele planeten, have er forsvundet som damp og dyrearter er opstået og uddøet. Livets opståen og udvikling er sket i samspil med Jorden, og livet har igennem milliarder af år været med til at forme landjorden, atmosfæren og havene.

Ved at forstå disse processer kan vi mennesker også få et indblik i vores egen rolle i Jordens udvikling, og en idé om hvordan vi kan håndtere den indflydelse vi har på vores hjemplanet.

Onsdag d. 3. oktober kl. 19.00 på Skibsklarerergården.

Ph.d. Salik Rosing er akademisk medarbejder hos GEUS

3. Universet, v. Troels C. Petersen

“Hvorfor tror vi på Big Bang, hvordan blev alt stof i universet til og hvad indeholder universet i dag? Og hvordan blev solsystemet, jorden og månen til, er det sket andre steder, og hvornår kom der vand og liv til jorden? Der er mange spørgsmål der melder sig, når man skal svare på, hvor alt omkring os kommer fra. Gennem moderne forskning har vi efterhånden overraskende gode svar på de fleste af disse spørgsmål, om universets udvikling fra dets fødsel og indtil der er liv her på jorden.

Onsdag d. 10. oktober kl. 19.00 på Skibsklarerergården.

Troels C. Petersen er ph.d., lektor i eksperimentel partikelfysik ved KU. Medlem af ATLAS-eksperimentet ved CERN siden 2004. Troels Petersen vandt i 2015 KU Science-fakultetets formidlingspris.

Partoutkort til alle 3 foredrag: kr. 150. Enkelte foredrag kr. 75.

I 

Kronborg

Man kan vel ikke forvente, at hver generation skal have sit værk om Kronborg, men kritikken synes at være enige om, at vi i hvert fald har fået vores. Det er inspektør ved Nationalmuseet, Poul Grinder-Hansen, som må have brugt tusindvis af timer for at kunne producere dette pragtværk på næsten 500 sider, i et tæt samarbejde med fotografen Roberto Fortuna. Alle vi som bor og/eller arbejder i Helsingør har et særligt forhold til slottet, som vi både kender og ikke kender, og hvor i hvert fald kommer, når vi skal vise det frem til gæster (mens vi prøver at skjule vores irritation over at der et blevet vanskeligere og dyrere at komme der. Men så er der jo Hamlet-spillene, og gudstjenesterne i kirken.  

Men måske skal vi prøve igen. Og dette værk kan ikke andet end inspirere til det:  Forfatteren skriver i forordet, at denne bog er en fortælling om livet på slottet, om dem, der har bygget det, boet i det, elsket, festet eller arbejdet på det, vogtet dets bastioner…siddet fængslet i skumle huller…Det er historien om kunst, om idealer og om myter og skønne skrøner, som er blevet fortalt så tit, at de ikke mere kun er fiktion, men en del af slottets virkelighed.

Og mon ikke det ville være en oplagt bog at ønske sig som gave til jul – eller give?

Vi indbyder til en lørdag eftermiddag på Kronborg med forfatteren til værket.

I 

Lærerens relationskompetence

Ph.d. Louise Klinge

Er der mon nogen sammenhæng mellem lærerens relation til den enkelte elev og elevens præstationer? Lærer man mere, hvis læreren viser eleven tillid og opmærksomhed. Elementært, ikke sandt, alle ved det jo fra egen erfaring. Men hvorfor gør man så ikke lige så meget ved denne dimension i undervisningen som f.eks. faglighed?  I sit ph.d.projekt satte cand.mag. Louise Klinge sig for at undersøge, om man faktisk kunne verificere en effekt af lærerens nærvær og opmærksomhed over for eleven. Og det kunne hun! Så skulle det hermed også være bevist. Da afhandlingen var blevet forsvaret stillede hun op til den årlige ph.d cup og vandt i den skarpe konkurrence mellem andre meget overbevisende ph.d. afhandlinger. Samme år udkom hendes bog om Lærerens relationskompetence  (Dafola 2017).

Her hedder det: …det er af afgørende betydning for børns skolegang og fremtid, at lærere agerer relationskompetent, og skolen og uddannelsen må understøtte dette. For relationskompetencen kan udvikles. Har man som lærer ingen interesse heri, og har man ikke børnene på sinde, har skolen en helt anden opgave, nemlig at sortere i de lærere, vi udsætter vore børn for.

Selvfølgelig handler det også om lærernes arbejdsvilkår og så meget andet…..Louise Klinge har en overbevisende pointe, og den præsenterer hun d.24. oktober – og modtager gerne kommentarer hertil. En aften for alle, der har gået i skole, og som måske også har både børn og børnebørn.

I 

Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Så fik vi endelig vores nationalpark i Nordsjælland. Ikke uden kritik over, at det var alt for lidt og at det hang meget dårligt sammen! Men ingen kan afvise, at det dog er et udgangspunkt for et forpligtende samarbejde – og intensivt landbrug har under alle omstændigheder en tvivlsom fremtid i Nordsjælland. Der er så meget andet, der giver Nordsjælland rigdom.

På initiativ af Dansk Naturfredningsforening, Helsingør, indbyder vi til 3 aftener om Nationalparken. Vi vil se på nationalparkens lange tilblivelseshistorie og benytte den gode anledning til at vi selv bliver klogere på netop den rigdom i natur og kultur, der er Nordsjælland. Vi prøver at finde svar på følgende: 

Hvad gjorde Nordsjælland til et specielt landskab?

Hvorfor var naturen i Nordsjælland særlig værdifuld?

Hvorfor kom Nationalparken til at hedde Kongernes Nordsjælland

Hvilket natursyn ligger til grund for oprettelsen af nationalparker?

 I  Kulturhistorien i nationalpark Kongernes Nordsjælland

v. Jan Horn Petersen, lektor

Stednavnenes betydning belyser kulturlandskabets udvikling: De mange endelser på -rup og -rød vidner om ny-opdyrkning i tidlig middelalder. Med grundlæggelsen af klostrene i Æbelholt og Esrum tilføres ny teknologi og viden og Esrum Kloster bliver den største jordejer i løbet af middelalderen.

Kongemagten har jord og støttepunktet i Søborg og Gurre, men ved reformationen overtager kongen klosterjorden og mageskifter med adelen, så Nordøstsjælland bliver kongens domæne og legeplads. Hovedinteresserne er jagt og med tiden også hesteopdræt og i den forbindelse anlægges parforce-anlæggene og  hestestutteriet bliver med 8.000 ha jord omkring 1700 landets største produktionsenhed.

Kongemagten opfører Kronborg, Frederiksborg og lidt senere Fredensborg og det nu forsvundne Hirschholm. Kongeveje forbinder kongens besiddelser i, og senere private, jernprodukter og geværer for staten.

Skibsklarerergården, onsdag d. 31. oktober kl. 19.00 Nordsjælland og sikrer forbindelse til residenshovedstaden København. Ved Hammermøllen producerer kongemagten og senere private jernprodukter og geværer for staten.

Skibsklarerergården onsdag d. 31.oktober kl. 19.00

II Landskabet fortæller historie

De forskellige egne i landet Danmark fremtræder med hver deres særlige karakteristika og identitet.

Landskabets dannelse gennem istidernes aflejringer giver forskellige udtryk, der i dag tydeligt kan aflæses i Nordsjællands landskaber.

Landskab og jordbundsforhold er en del af naturgrundlaget, som har dannet de oprindelige vilkår for menneskets bosætning og levevilkår op gennem de historiske epoker.

I landskabets naturgeografi kan sporene efter de forskellige tiders anvendelse af naturressourcerne og magtforholdene i forskellige historiske tider stadig aflæses og opleves.

Nordsjællands sammensatte og varierede landskabstyper i egnen omkring Nationalparken er præget af deres egen fortættede historie og identitet. De store landskabs- kultur- og naturværdier, der er koncentreret her, er af national værdi. Dermed danner de grundlag for etableringen af en nationalpark. Inden for nationalparken kan der ske forbedring af naturforholdene, og samtidig kan kultursporene og de store landskabsværdier skærmes og tydeliggøres.

Hvilken vægt vil en forvaltningsplan lægge på de historiske udtryk, der i dag tegner sig i naturgrundlaget, og hvilket natursyn vil ligge til grund?

I forelæsningen vil vi afdække de historiske lag i landskab og naturforhold og spørge ind til de fremtidige visioner af naturudviklingen i nationalparken.

Skibsklarerergården, d. 7. november kl. 19.00

III  Utopisk og dystopisk natursyn

v. Lone Fatum  lektor emer. Teologisk Fakultet, KU

Hvad er smukkest: en frodig kornmark eller en lysegrøn bøgeskov?  Hvis liv er mest værdifuldt: den hvide mands, slagtesvinets eller honningbiens? Og hvilke kriterier, bruger vi, når vi bedømmer værdierne?

Når det er svært at enes om, hvordan naturen skal forvaltes, hvor meget der må opdyrkes og forbruges, og hvor meget der skal bevares og beskyttes, kan det hænge sammen med, at samlivet mellem natur og mennesker fra gammel tid har været en selvfølge. 

I Det Gamle Testamentes skabelsesberetning sættes Adam af Gud til at bestyre skabelsen med vækst og trivsel for alt levende. Den jødiske tradition er kendetegnet ved en utopisk tillid til, at Guds løfter om et rige, hvor fred og retfærdighed råder, vil gå i opfyldelse.

I Paulus' breve i Det Nye Testamente, er synet på den jordiske tilværelse dystopisk. Verden er et ondt sted, Fred og retfærdighed findes kun i himmelen. Kristustroende frigør sig fra det jordiske ved at leve i en form for åndelig uafhængighed af det fysisk materielle. Kristustro drejer sig udelukkende om menneskers frelse. Naturens skæbne afhænger af menneskers, og når dommedag indtræffer, vil verden forsvinde med fortabte syndere.

Forelæsningen vil fokusere på forskellen mellem et utopisk og et dystopisk verdenssyn for at diskutere disse gudsbegreber, som et overordnet værdibegreb, for en naturdebat. 

Skibsklarerergården, 14. november kl. 19.00.

1827012

Skibsklarerergården kl. 19.00

Onsdag 31.10, 7.11 og 14.11

Jan Horn Petersen, Tine Falkentorp, Lone Fatum

Kr. 150 for 3 foredrag (kr. 100 for medlemmer af DN) Eller partoutkort

I 

Kriser og værdier i 400-tallets Athen

1. Introduktion til det intellektuelle miljø i 400-tallets Athen (Gorm Tortzen)

I det århundrede, som vi kalder 400-tallet f.Kr., gennemgik bystaten Athen en voldsom udvikling politisk, militært, økonomisk og intellektuelt, og byens borgere deltog i voldsomme kampe, der med sejren over perserne i 480 gjorde byen til den ledende blandt grækerne, men også medførte nederlaget til Sparta i 404. Foredraget vil udrede nogle af de komplicerede forhold, der ligger til grund for de fire følgende foredrag.

 2. Thukydid 1 (Adam Schwartz)

Thukydid (ca. 460-ca. 400 f.Kr.), der var athensk officer og gjorde tjeneste i den første del af Den peloponnesiske Krig (431-404 f.kr.), er forfatteren til et ubetitlet historieværk om samme krig og stod for antikken som selve idealet af, hvad en historiker skal være. Blandt de værdier og historiografiske nybrud, man tillægger ham, er afvejningen af flere kilder til de enkelte tildragelser, en konsekvent afvisning af overnaturlige elementer som forklaringsmodel til fordel for en betragtning af historien som en kæde af årsager og virkninger, der udelukkende er skabt af mennesker. Hertil kommer ofte skarpe analyser af menneskers dybereliggende psykologiske motiver, en klar forståelse af magtens og magtbryndens natur og væsen, samt af frygt og aggression og deres konsekvenser på et storpolitisk niveau.

3. Euripides' krigsdramaer (Marcel Lysgaard Lech)

Euripides (480-406 f.Kr.) skrev en stor del af sine tragedier under Den peloponnesiske Krig, og en del af disse tragedier udspiller sig i den sagnkredsen omkring Den trojanske Krig. Med udgangspunkt i tragedierne Kvinderne fra Troja og Hekabe vil vi diskutere  forholdet mellem den virkelige krig uden for Athens mure og den mytiske krig på Athens teater.

4. Thukydid 2 (Adam Schwartz)

Adam Schwartz er i gang med en nyoversættelse af hele Thukydid, og vi vil få prøver på den markante historikers metode og teknik.

5. De fællesgræske sportslege som kulturskabende og -bevarende faktor i en krigszone (Thomas Heine Nielsen)

Den græske verden var en uoverskuelig størrelse med langt over 1000 bystater, der lå spredt rundt om i et geografisk område, der strakte sig fra Ukraine i nord til Libyen i syd,  og fra Barcelona i vest til Tyrkiet i øst. På denne baggrund kan man undre sig over, at grækerne alligevel opfattede sig som ét folk. Foredraget belyser nogle af de kulturfænomener, der var med lægge fundamentet for den græske identitet.

Estland i 100 år!

Finland lagde ud, brød med Rusland/Sovjetunionen og erklærede sig selvstændigt d. 6. december 1917. I 1918 fulgte de 3 baltiske republikker efter, men det har der været meget mindre opmærksomhed omkring. Selvstændigheden varede heller ikke længe, allerede i 1939 vendte Sovjetunionen tilbage, blev afløst 2 år efter af den tyske besættelsesmagt, for så atter at vende tilbage i 1944. For nu atter engang at straffe og deportere. Da Sovjetunionen begyndte at vakle, vovede man endnu engang at bryde med Rusland/Sovjetunionen, trods mange advarsler, også fra kredse i Danmark. Og det lykkedes, over al forventning. Og det er på mange måder en lykkelig historie, i disse år også sikret med Nato-assistance fra bl.a. danske soldater! 

Vi vil gerne indbyde til en fejring af Estland og de 100 år.  Vi har jo dels en historie sammen med Estland, som i nogle få år var dansk, og hvorfra vi jo også fik Dannebrog foræret, da det for 799 år siden dalede ned i den by der kom til at hedde danske-byen, Tallinn. Men der er også meget andet, der knytter os til Estland, og i nogle år var Helsingør også venskabsby med den estiske by Pärnu.

Derfor indbydervil til en hel lørdag i efteråret om Estland, historie, sprog, kultur og personlige beretninger. Det er på mange måder en gruopvækkende historie om drab, forfølgelse og deportationer, men også en historie fuld af sammenhold og vilje til overlevelse. Der bliver foredrag,  film, musik og en tilnærmet estisk frokost. Vi samarbejder mede Estii Kudo, Den Dansk-Estiske forening og Estlands ambassade.  Nærmere program i løbet af det tidlige efterår.

I 

Island i  100 år og i 1000

Efter fælles overenskomst mellem Danmark og Island blev Island en selvstændig nation d. 1. december 1918. Dog forblev Island i personalunion med Danmark, dvs. med fælles statsoverhoved, indtil også denne aftale kunne opsiges efter 25 år. Det blev den så, midt under besættelsen. Der var kredse i Danmark, der utilfredse med denne beslutning, på det tidspunkt, men det var helt i overensstemmelse med aftalen.  

Island markerer i 2018 100-året for selvstændigheden, og både Kulturstyrelsen og den danske ambassade i Island ser gerne, at vi i Danmark er med til at markere jubilæet. Det gør vi gerne. Vi har en meget lang historie fælles med Island, og der er meget at tale om. I perioder har samtalen ikke været rar, ”forbindelsen mellem de 2 lande har ikke altid været tolket på den venligste måde, men nu har emotionerne lagt sig, og i dag er der et usynligt kulturbånd mellem Island og Danmark, sagde fhv. præsident Vigdis Finnbogadottir i 2008.

Vi indbyder, med tilskud fra den Dansk-Islandske Kulturfond, til en markering af jubilæet d. 23.-24.

 november i Helsingør. Historikeren Søren Mentz, Den islandske revolution, Århus Universitetsforlag, 2017, indleder fredag eftermiddag med en præsentation af Islands historie gennem 1000 år, med særlig vægt på de seneste 100 år, og vil også berøre diskussionen om Islands kultur som noget helt særegent selvskabt islandsk, eller som en del af en fællesnordisk kultur. En dansk koloni var Island i hver fald aldrig, det skal ma n ikke vove at foreslå en islænding.

Vi vil om lørdagen præsentere andre sider af Islands historie, sprog, litteratur, musik samt…..geologi.

Nærmere program udsendes i løbet af det tidlige efterår, og vil kunne ses på vores hjemmeside.  

I 

Karl Marx – i 200 året for hans fødsel

v. Claus Christoffersen

Der er i år 200 år siden Karl Marx blev født. Det er en god anledning til at se lidt nærmere på hans bidrag til verdenshistorien – og også se på Marxismen, selv om Marx erklærede, at selv var han ikke marxist.

Det ændrer jo ikke ved, at hans indflydelse har været overvældende, og skønt den dominerende opfattelse i dag er, at hans tog fejl i det meste, behøver vi blot at kaste et blik på verdens næststørste – snart den største – økonomi, Kina, for at forstå, at han stadig er i brug. I den særlige kinesiske udgave. Karl Marx er også blevet fejret i sin fødeby Trier, hvor man – efter sigende med blandede følelser fra Kina har modtaget en endog meget stor statue af byens berømte søn. Uanset hvad forbliver han et af de helt store navne i filosofihistorien – og i verdenshistorien.

Claus Christoffersen er en meget værdsat fortolker af filosofihistorien, og det er filosoffen Marx, vi får præsenteret.

I