Skole, menneskesyn og pædagogik efter reformationen

v. Lektor Morten Fink Jensen, Københavns Universitet

Reformationens kirkeordinans af 1537 fastsatte også nye bestemmelser for ”børneskolen” – som før havde været den katolske kirkes ansvar.

I den nye tids opfattelse af skolen mødes humanismens ønske om omsorg for barnet, som ikke må udsættes for psykisk eller fysisk tugtelse eller skade, med det synspunkt, at lader man ikke barnet lære det gode – om man så må slå det for at det kan lære det – så lærer det, det onde. Her stod kampen mellem humanismens radikale krav om respekten for det enkelte menneske, og lutheranismens frygt for, at det onde skulle få overtaget, hvis ikke….En debat som vel endnu ikke helt er afsluttet!

Men ønsket om at alle skulle kunne læse Biblen havde i hvert fald den sideeffekt, at alle skulle lære at læse – måske en nøgle til forståelse af, at de protestantiske lande gennemgik en udvikling, der overgik alle andre. En utilsigtet sideeffekt, eller med Hegel: Historiens list!

Disse spørgsmål har Morten Fink Jensen også arbejdet med i det store værk om Dansk skolehistorie (bind 1). Vi forventer denne aften også at se mange med interesse for historien om skolen!

Afholdes mandag d. 30. oktober.

Foredraget finder sted i Laxmandssalen i Vor Frue Kloster i Helsingør. Vi kan være ganske mange, men alligevel råder vi til forudgående tilmelding. Så er man sikret en plads. Der er gratis adgang.

 Foredraget gennemføres med tilskud fra A.P.Møllers fond, og der er gratis adgang. Vi tilråder tilmelding, enten ved partoutkort,eller særskilt til dette foredrag.

Partoutkort til alle saloner: Kr. 100

Vi indbyder atter til en gennemgang af Biblen; denne gang kalder vi det Bibelvandring, tidligere har det heddet Bibelmarathon, men for begge gælder, at det er en vandring uden at benene skal røres. Det sker alt sammen i Laxmandssalen i Vor Frue Kloster i Helsingør.

Biblen er for os alle, kristne, ateister, muslimer osv. Det er centralt dokument til forståelse af vores historie, kultur, sprog – og den kristne tro. Alle er derfor velkomne til at være med. Undervisningen forestås af universitetsuddannede teologer, som også har deres virke i folkekirken – men sigtet er forståelse – ikke forkyndelse.    

Den aktuelle anledning er det forestående reformationsjubilæum, som fejres i 2017 – i 500-året for Luthers berømte opslag af de 95 teser på kirkedøren i Wittenberg i oktober 1517. Det var Luthers intense arbejde med de bibelske tekster, der gav ham den nye forståelse, der førte til opgøret med den katolske kirke – og til reformationen.

Ved en række øvrige foredrag i efteråret 2017 vil vi vise, hvordan reformationen betød en gennemgribende ændring af de danske samfund – og at Danmark i dag i meget høj grad er et samfund skabt af reformationen.

Det er en lang vandring, vi indbyder til, 19 mødegange fordelt over 3 semestre, fra efteråret 2016, og til sidst i 2017.  Det er en sammenhængende historie, men det giver også mening, om man kun er med et enkelt eller 2 semestre. Derfor kan man også tilmelde sig for et semester ad gangen.

Undervisningen finder sted på lørdage kl. 10.00-11.30  i Laxmandssalen i Vor Frue Kloster i Helsingør.

Første mødegang er lørdag d. 8. oktober.
Herefter mødes man således: 29.10, 19.11, 10.12 2016.

Og i 2017 således: 7.1, 28.1, 18.2, 11.3, 1.4, 22.4, 13.5, 10.6, 19.8, 9.9., 30.9, 21.10, 11.11, 2.12 og 16.12. 

7.1 og 28.1 hører til første semester.


Ved tilmelding eller ved kursusstart får man udleveret en læseplan.
I Domkirken, Sct. Mariæ kirke og Vestervang kirke ligger også møde- og læseplaner.

Der læses efter Bibelselskabets nye oversættelser, Det Nye Testamente således efter  Den nye aftale. De nye oversættelser kan i begrænset omfang lånes i kirkerne. Og ellers kan 1992-oversættelsen af Biblen benyttes.

Underviserne er: Anne Sofie Grandorf, Domkirken: Jørgen Ingberg Henriksen, Skt. Mariæ kirke; Kirsten Grønbech, Skt. Mariæ kirke, Kirsten Winter, Domkirken; Troels Bak Stensgaard, Vestervang kirke.

Denne sæsons 2 semestre vil med deres store bredde i både tid og genre søge at favne de strømninger og bevægelser, der udgør et tidsrum - og som afspejler sig i det enkelte individ.

Kurset vil blive fortolket ud fra en kvindelig synsvinkel. Eneste krav er at den udvalgte litteratur bliver læst!

Vi byder ”veteranerne” velkommen tilbage og ser også meget gerne nye deltagere i denne litteraturkreds, som gennem en længere årrække har arbejdet sig gennem en ganske imponerende mængde god litteratur, ny blandet med det bedste af det ældre. 

Undervisningsforløb  2017 - 2018

20.9                David Grossman: En hest kommer ind på en bar                            Marianne Larsen

4.10.               John Steinbeck: Vredens druer                                                           Jytte Larsen

18.10.            Elisabeth Åsbrink: 1947                                                                         Jytte Larsen

1.11.           George Orwell: 1984                                                                                Jytte Larsen

15.11.            Sten Steensen Blicher: En landsbydegns dagbog                            Marianne Larsen

29.11             Margaret Atwood: Tro tjenerinde                                                         Marianne Larsen

24.1.              Thomas Mann: Doktor Faustus                                                             Marianne Larsen

7.2.                Orphan Pamuk: Sne                                                                                  Marianne Larsen

21.2.              Zadie Smith: Swingtime                                                                           Marianne Larsen

7.3.                 Emma Donoghue: Underet                                                                     Kirsten Holst Petersen

21.3                Ian McEwan: Nøddeskal                                                                          Kirsten Holst Petersen

11.4.               Katja Ketu: Natsværmeren                                                                   Kirsten Holst Petersen

177001          Onsdag 17.00-18.45          

Helsingør Aftenskole, Værftet

                      Pris kr. 1150

SALONER EFTERÅRET 2017 i Skibsklarerergården/ Laxmandssalen

Det er os en glæde atter at kunne indbyde til saloner på Museum Skibsklarerergården – et samarbejde, vi som arrangører er meget glade for, lige som vi ved, at deltagerne – vores aktive, engagerede salonpublikum -  har givet udtryk for stor glæde over de venlige, imødekommende omgivelser i et af byens  fineste huse.

Efteråret 2017 byder på et salon-program, som afviger noget fra de 2 foregående, idet emner omkring reformationen fylder meget.

Begivenhederne i 1517 og derefter fik så gennemgribende konsekvenser for stort set alt i vores samfund; det mente vi, vi burde se nærmere på. For det er ikke kun en sag, der vedrørte kirken  – men stort set alt i samfundet.

Alle salonerne har gratis adgang, idet der til alle saloner vedr. reformationen er blevet ydet tilskud fra A.P. Møllers Fond, og andet tilskud til de øvrige saloner.

Efter aftale bliver salonerne om reformationen offentliggjort på den officielle ”Reformationsjubilæums-hjemmeside”. Alle har således adgang, og det bliver så efter først til mølle princippet. Og der er begrænset plads!

Det er ikke rart, hvis man ønsker at være med uden at skulle konkurrere om pladsen hver gang. Man vil derfor kunne købe et partoutkort for kr. 100 som giver adgang til samtlige saloner på Skibsklarerergården- og de 3 saloner i Laxmandssalen.  Vi reserverer pladser til partoutkort-holdere, og holder pladserne indtil 15 minutter før hvert foredrag. Vi håber, det – efter forholdene – er en acceptabel fremgangsmåde. 

I foråret 2018 forventer vi at kunne vende tilbage til en mere ”normal” salonpraksis, og flere af foredragene er allerede bestilt.

Program for hele foråret forventer vi at kunne præsentere i november.

Luther - et bekymringsfrit hjerte

Forfatteren og teologen Steffen Støvring indleder foredragsrækken om reformationen ved over 2 aftener at præsentere os for mennesket, universitetsprofessoren og den troende kristne Martin Luther. Hvem var han, hvad var det han ville gøre op med, og hvad betyder han for os i dag? De er de temaer, Støvring arbejder med i sin lille, meget roste bog - Luther - et bekymringsfrit hjerte (Akademisk forlag, 2016, med forord af fhv. biskop Kjeld Holm)

Steffen  Støvring afholdt for 3 år siden nogle meget velbesøgte forelæsninger i Helsingær over sin bog om 5 eksistenstænkere,. .

Foredragene gennemføres med tilskud fra A.P.Møllers fond, og der er gratis adgang. Vi tilråder tilmelding, enten ved partoutkort,eller særskilt til disse 2 foredrag.

Partoutkort til alle saloner: Kr. 100

Viljens frihed - den uafsluttede samtale mellem Luther og Erasmus  af Rotterdam

Martin Luther havde lært meget af Erasmus af Rotterdam, som også nøje havde fulgt oprøreren fra Wittenberg.  Men i 1525 kom det til et endeligt og voldsomt brud mellem de 2, da Erasmus udsendte sin bog om "Viljens Frihed": Vi er alle givet en vis frihed til selv at kunne vælge og handle derefter i livets store spørgsmål. Luther reagerede voldsomt herpå i sit svarskrift om "Den trælbundne vilje". Alt beror på Guds nåde.

Luther anså dette skrift for at være det vigtigste i sit forfatterskab, sammen med Den lille Katekismus, og det er da også blevet oversat til dansk flere gange.

Erasmus's skrift er mærkeligt nok aldrig blevet oversat i sin fulde længde, men lå i en ufærdig oversættelse blandt forfatteren Villy Sørensens efterladte skrifter. Nu har lektor Gorm Tortzen færdiggjort oversættelsen, som er udsendt på Gyldendals forlag, august 2017.

Diskussionen og dens heftighed må forekomme næsten uforståelig for et moderne menneske. Med sagen var af afgørende betydning for Luther. Derfor er den værd at se nærmere på.

Oversætteren Gorm Tortzen vil drøfte denne historie sammen med teolog og ph.d.-studerende Mikkel Christoffersen.

Foredraget gennemføres med tilskud fra A.P.Møllers fond, og der er gratis adgang. Vi tilråder tilmelding, enten ved partoutkort,eller særskilt til dette foredrag.

Partoutkort til alle saloner:  100

Hvorfor reformationen?

Reformations-festivalen i Helsingør, Reformationens stemmer i Helsingør, indledes lørdag d. 21. oktober kl. 14.00 af professor Martin Schwartz Lausten.

Martin Schwartz Lausten vil tegne et billede af Europa i opbrud i begyndelsen af 1500-tallet. En ny verden var blevet opdaget, og nye økonomiske og politiske kræfter rykkede voldsomt ved det ellers så stabile middelaldersamfund. Og så kunne nye tanker hurtigt spredes via den moderne kommunikationsteknologi – bogtrykkerkunsten.

Det er i den sammenhæng Luther formår at tænde et bål – og også undgå selv at blive brændt på det.

Der havde været adskillige år med ulmende uro og begyndende reaktioner over for magtmisbruget i den katolske kirke, men det tog fart i Wittenberg i 1517 og spredtes hurtigt i de følgende år, også hurtigt til Danmark, selvom det formelle trosskifte først fandt sted hos os i 1536.   

Professor Martin Schwartz Lausten er nok vores fremmeste kirkehistoriker. Han lukker os ind i denne vældige historie og kaster også et kort blik på, hvor vi nu står 500 år efter, også i forhold til den katolske kirke.

Foredraget finder sted i Laxmandssalen i Vor Frue Kloster i Helsingør. Vi kan være ganske mange, men alligevel råder vi til forudgående tilmelding. Så er man sikret en plads. Der er gratis adgang.

 Foredragene gennemføres med tilskud fra A.P.Møllers fond, og der er gratis adgang. Vi tilråder tilmelding, enten ved partoutkort,eller særskilt til disse 2 foredrag.

Partoutkort til alle saloner: Kr. 100

Hvorfor taler vi dansk?

 Ved redaktør, dr.phil. Marita Akhøj Nielsen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Med reformationen fulgte et krav om, at gudstjenesten skulle være på det nationale sprog, og at Biblen skulle kunne læses på samme sprog;

Altså måtte man i gang med at oversætte Biblen og med hjælp af den forholdsvise nye bogtrykkerteknik også få den trykt og bredt ud til befolkningen.

 I det multinationale Danmark taler man dansk, norsk, tysk, stribevis af dialekter samt plattysk, og hvis man skriver, så gør man det på mange af de samme.

Hvilket sprog og hvilke sprognormer skulle man nu vælge. Ligesom Luther med sin bibeloversættelse til tysk lagde grunden til en tysk sprognorm, lagde sprogkyndige danskere tilsvarende grunden til et standardiseret dansk, som fører direkte frem mod dagens sprog. Her skal ikke mindst Christiern Pedersen, som man vil vide om i Nordsjælland, erindres. Men var det ikke sket, og altså som en følge af reformationen, så havde vi nok talt plattysk i Danmark i dag. Og det mener jeg helt alvorligt, siger seniorforsker Marita Akhøj Nielsen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

 Foredraget afholdes mandag d. 23. oktober.

.Foredraget finder sted i Laxmandssalen i Vor Frue Kloster i Helsingør. Vi kan være ganske mange, men alligevel råder vi til forudgående tilmelding. Så er man sikret en plads. Der er gratis adgang.

 Foredraget gennemføres med tilskud fra A.P.Møllers fond, og der er gratis adgang. Vi tilråder tilmelding, enten ved partoutkort,eller særskilt til dette  foredrag.

Partoutkort til alle saloner: Kr. 100

De nye stemmer 

Umiddelbart efter angrebet ved Krudttønden i København og drabet på en initiativ til at samle en gruppe unge jøder, muslimer og kristne til et 8-måneders uddannelsesforløb om integration og fordomme, historie, dagligliv osv.

Formålet skulle være at uddanne en gruppe unge, der efterfølgende kunne besøge andre unge på skoler, i ungdomsklubber m.v. for at drøfte, hvad vi kan gøre for at styrke vores muligheder for at leve sammen i forskellighed og i gensidig respekt og forståelse.

Vi indbyder repræsentanter for ”de nye stemmer” for at høre om de erfaringer, de hidtil har gjort med deres indsats, ligesom vi indbyder repræsentanter for kristne og muslimske organisationer i Helsingør til at være med.

Vi vil efterfølgende søge at aftale et besøg i Islamisk kulturcenter og, om det ønskes, besøg på privatskoler i Helsingør med muslimsk idegrundlag.

Livets følsomhed og Guds medleven

Vi inviterer til et undervisningsforløb med Davids salmer efter ”Tak”, den nye oversættelse til nudansk - set sammen med 6 af forfatteren Alice Munros noveller fra samlingen ”Livet”.

 Vi vil læse de to tekstsamlinger sammen, fordi de hver for sig åbner for kvaliteter hos hinanden.

Teksternes temaer og pointer bliver tydeligere ved den anden tekstsamlings nærvær.

 Alice Munros noveller udspiller sig nærværende og nært i samspillet mellem krop og bevidsthed, følelse og erindring. Og kan virke næsten bibelske i deres insisteren på liv.

Og Davids salmer udtrykker menneskets både udsathed og styrke over for det overvældende i livet. De stemninger og omstændigheder, som trækker i os og kan tage os med sig væk fra os selv. Hele tiden inden for forholdet til Gud.

 Gennemgangen har fokus på den mulighed for forandring og for et godt liv, som ligger i de relationer, vi har til hinanden og til Gud.

 Undervisningen er lagt an på, at deltagerne har læst de tekster, som gennemgås.

”Tak”, Salmernes Bog på nudansk, Det danske Bibelselskab 2017. Og ”Livet”, af Alice Munro, 2012.

 I kurset lægges der vægt på en fælles samtale efter undervisernes oplæg.

Undervisningsplan:

 Søndag 4. februar, kl. 14 – 16:

Salmerne 7 – 18 og novellen ”Livet”.

 Søndag 11. marts, kl. 14 – 16:

Salmerne 22 – 33 og novellen ”Når man skyller i land i Japan”.

 Søndag 8. april, kl. 14 – 16:

Salmerne 38 – 49 og novellen ”Amundsen”.

 Søndag i september, kl. 14 – 16:

Salmerne 58 – 69 og novellen ”Grusgraven”.

 Søndag i oktober, kl. 14 – 16:

Salmerne 89 – 104 og novellen ”Tog”.

 Søndag i november, kl. 14 – 16:

Salmerne 119 – 139 og novellen ”Øjet”.

  Undervisningen foregår i Oxernes kapel, Helsingør Domkirke 6 søndag eftermiddage, kl. 14 – 16 i 2018.

 Søndag 4. februar, søndag 11. marts og søndag 8. april.

Undervisningen i efteråret fastsættes senere.

Undervisere er sognepræst Else Korsholm, Esbønderup og sognepræst Kirsten Winther, Helsingør.

 Kurset er i samarbejde med Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitetet.

 Tilmelding sker til Helsingør Aftenskole: 4921 2525 eller mail: kontoret@helsingor-aftenskole.dk

Pris: 225 kr. pr halvår, eller 450 kr. for hele kurset.

Kursus: 177010

Livets følsomhed og Guds medleven

Davids salmer  fra Det gamle Testamente og forfatteren Alice Munro

 Et kursus

Den aktuelle anledning er det forestående reformationsjubilæum, som fejres i 2017 – i 500-året for Luthers berømte opslag af de 95 teser på kirkedøren i Wittenberg i oktober 1517. Det var Luthers intense arbejde med de bibelske tekster, der gav ham den nye forståelse, der førte til opgøret med den katolske kirke – og til reformationen.

Ved en række øvrige foredrag i efteråret 2017 vil vi vise, hvordan reformationen betød en gennemgribende ændring af de danske samfund – og at Danmark i dag i meget høj grad er et samfund skabt af reformationen.

Det er en lang vandring, vi indbyder til, 19 mødegange fordelt over 3 semestre, fra efteråret 2016, og til sidst i 2017.  Det er en sammenhængende historie, men det giver også mening, om man kun er med et enkelt eller 2 semestre. Derfor kan man også tilmelde sig for et semester ad gangen.

Undervisningen finder sted på lørdage kl. 10.00-11.30  i Laxmandssalen i Vor Frue Kloster i Helsingør.

Første mødegang er lørdag d. 8. oktober.
Herefter mødes man således: 29.10, 19.11, 10.12 2016.

Og i 2017 således: 7.1, 28.1, 18.2, 11.3, 1.4, 22.4, 13.5, 10.6, 19.8, 9.9., 30.9, 21.10, 11.11, 2.12 og 16.12. 

7.1 og 28.1 hører til første semester.


Ved tilmelding eller ved kursusstart får man udleveret en læseplan.
I Domkirken, Sct. Mariæ kirke og Vestervang kirke ligger også møde- og læseplaner.

Der læses efter Bibelselskabets nye oversættelser, Det Nye Testamente således efter  Den nye aftale. De nye oversættelser kan i begrænset omfang lånes i kirkerne. Og ellers kan 1992-oversættelsen af Biblen benyttes.

Underviserne er: Anne Sofie Grandorf, Domkirken: Jørgen Ingberg Henriksen, Skt. Mariæ kirke; Kirsten Grønbech, Skt. Mariæ kirke, Kirsten Winter, Domkirken; Troels Bak Stensgaard, Vestervang kirke.

 HERODOT - den første historiker

Gorm Torzen har de seneste 8 år over  37 mødeaftener gennemgået store dele af Platons samlede værker – hvis hovedredaktør og oversætter han har været. Nu holder vi en pause fra Platon og indbyder til endnu et af antikkens betydeligste navne, Herodot, hvis store værk præsenteres over 4 mødeaftener.

 ‘Herodot fra Halikarnassos meddeler i det følgende resultaterne af sin forskning, for at bevare hvad mennesker har udført fra glemsel og udslettelse...’ Sådan begynder verdens første historiker sit værk, som han skrev i årene omkring 440 f.Kr. Det er en verdenshistorie med Grækenland som centrum men med forgreninger til hele den kendte verden: Ægypten, Sydrusland, Indien. Kun Vesteuropa er helt ukendt for ham, og han forestiller sig, at det er et større landområde end alle de andre kontinenter.

Værket er både historisk, geografisk og etnologisk, og da Herodot er en glimrende fortæller, er læseren godt underholdt, mens han beretter om de mest utrolige begivenheder i hele den kendte verden.

Den danske oversættelse ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø er netop genudgivet, og på 4 aftener vil Herodots forunderlige univers blive oprullet med 4 ”case stories”:

1. Herodot introducerer sig selv – hans historiesyn og hans horisont. Myte og historie

2. Herodot i Ægypten – en øjenvidneskildring af en ung græker i et gammelt land: Pyramider, balsamering, krokodiller og mærkelige skikke i landet, hvor alting er omvendt

3. Det gamle Grækenland: Herodot om Grækenlands historie 100 år før hans egen tid: Samos-sagaen

4. Samtidshistorie: Herodot og Perserkrigene: Grækernes skæbnetime

Vi tager udgangspunkt i Herodots egen tekst, og deltagerne vil få udleveret kopier af de tekster, vi skal beskæftige os med. Det vil også være muligt at købe værket med 25% rabat, hvis man bestiller i god tid gennem Folkeuniversitetet.

Der vil være følgende mødeaftener: 21.feb, 28. feb., 7. marts og 14. marts.

I Pris kr. 75 - eller med partoutkort til alle saloner for kr. 225.

 At være borger i Helsingør - og muslim

I Helsingør kommune er der 43.000 medlemmer af folkekirken. (2016)  Det svarer til 73% af befolkningen. De øvrige tilhører andre trossamfund – eller er ateister, eller noget helt fjerde! . Blandt de øvrige troende er muslimerne den største gruppe. Langt de fleste er danske statsborgere, og født her i landet.

Vi har ved flere saloner beskæftiget os  med islam. Vi har også fået en sagkyndig kort præsentation af Koranen. Nu vil vi gerne se lidt nærmere på, hvordan det er at leve en dagligdag som muslim i Helsingør, med børneinstitutioner, skole, folkeskole eller privatskole? arbejdsliv, påklædning, kost, fester og religiøst liv.

Vi skal besøge Islamisk Kulturhus i Meretecentret, vis-a-vis Sthens kirke og her møde menighedens formand, Mehmet Demirag og hans forgænger, fhv. formand for Muslimske samfund i Danmark, Zeki Kocer (også tidl. mangeårig lærer ved Helsingør Aftenskole) samt den nyvalgte formand for menighedens ungdomsudvalg, Hasan Cokcetin.  Og forhåbentlig også andre medlemmer af menigheden.

Endelig vil vi få lejlighed til at besøge den nu anerkendte moske, der er indrettet i Kulturcenteret.

Det er gratis at være med, men tilmelding er påkrævet. 

I 

 ISRAEL - Et Øjebliksbillede med perspektiv....

Journalist Hanne Foighel er på besøg i Danmark i marts måned, og vi benytter lejligheden til at indbyde hende til – igen – at aflægge besøg i Helsingør, for at fortælle om situationen lige nu – og sætte så meget i et større perspektiv. 

Er der nye åbninger i den fortsatte konflikt i Mellemøsten, har det amerikanske initiativ i forbindelse med Jerusalem endnu engang givet de sårbare arabere et påskud til nye hadefulde udfald, kan EU nu overtage så meget mere ansvar og lægge yderligere pres på Israel, eller løber alle blot om kap for at skyde sig selv i foden igen og igen, mens atter nye generationer overalt i Mellemøsten fastholdes i uforsonlighed?

Hanne Foighel vil redegøre og analysere – og inddrage sin omfattende historiske viden i sin historie om en konflikt, der bare fortsætter og fortsætter, men som dog også omfatter initiativer, der giver håb. 

 Holberg - i "ny-oversættelse"

Holberg indgår i den danske litteratur-kanon – alle møder Holberg i skolen – men derudover er han jo som bekendt en særdeles meget nutidig aktør på teatret.

Nu bliver han endnu lettere tilgængelig, for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er i færd med at udgive et udvalg af hans værker -  det bliver bare til 22 bind – i ”ny-oversættelse”, d.e. i moderne retskrivning, men dog uden at ændre på Holbergs tekst.  Lige nu udsendes hans 542 epistler (essays) i 5 bind om alt fra kys, tobaksrygning og kinesisk teater.

Den ene af værkets 2 hovedredaktører, ph.d. Peter Zeeberg, besøger os i Helsingør for at fortælle historien om den store udgivelse og om, hvorfor Holberg fortsat kan- skal? - læses. Vi skal også møde Peter Zeebergs egen oversættelse fra latin af den forunderlige historie om Niels Klim og hans rejse til jordens indre, hvor han møder de mærkeligste væsener.  I en tid med censur – vi er under Enevælden – var det Holbergs elegante måde at fremføre samfundskritik. Siden blev værket også oversat til dansk, af Jens Baggesen – og vi har nu en helt ny oversættelse.

Hvilken fin anledning til et gensyn med Holberg. Er der mon anledning til også et mødes kritisk med den store dansker/nordmand?

I