Foredrag 2019-2020

Partoutkort til salonerne, efteråret 2019. Partoutkort bestilt/solgt efter d. 29.9 giver alene adgang til salonerne 2-6 (salon 1 d.2.10. er udsolgt). Prisen for de 5 saloner nedsættes til kr. 200. 

 

Salon 1 2.10.. Kunstnerkolonien i Hornbæk (UDSOLGT)

Salon 2: 9.10: Grundtvig (På den Int. Højskole)

Salon 3: 23.10: Versailles-freden

Salon 4: 30.10: Leonardo da Vinci:

Salon 5: 6.11. Martin Andersen Nexø

Salon 6, 13.11. Kan planterne gøre det bedre? 

 

:

1928007

Skibsklarerergården (Salon 2 dog på Den int. Højskole)

Onsdage kl. 19:00-21.00  

 

Kr. 200

 

 

 

 

 

 

 

Gå til holdsiden for mere info

Partoutkort til salonerne, efteråret 2019. Partoutkort bestilt/solgt efter d. 29.9 giver alene adgang til salonerne 2-6 (salon 1 d.2.10. er udsolgt). Prisen for de 5 saloner nedsættes til kr. 200. 

 

Salon 1 2.10.. Kunstnerkolonien i Hornbæk (UDSOLGT)

Salon 2: 9.10: Grundtvig (På den Int. Højskole)

Salon 3: 23.10: Versailles-freden

Salon 4: 30.10: Leonardo da Vinci:

Salon 5: 6.11. Martin Andersen Nexø

Salon 6, 13.11. Kan planterne gøre det bedre? 

 

:

1928007

Skibsklarerergården (Salon 2 dog på Den int. Højskole)

Onsdage kl. 19:00-21.00  

 

Kr. 200

 

 

 

 

 

 

 

Gå til holdsiden for mere info

Gå til holdsiden for mere info

Gå til holdsiden for mere info

Gå til holdsiden for mere info

 

 

agnetemadsen@hotmail.com
 http://www.uaegte.dk/

Kvindfolk og fattigfolk, ca. 1850 Med udgangspunkt i foredragsholderens tip-tip-tip-oldemor fortælles om levevilkår på landet for de fattigste, de forladte koner og enlige mødre. Det er ikke meget vi ved om disse kvinders liv, men Kirsten Andersdatter har blandt andet efterladt sig breve til amtmanden og afhøringer i politiprotokollerne. Gennem sådanne kilder kan vi i dag få et indblik i vilkårene for kvinder og fattigfolk i midten af 1800-tallet.

Tidspunkt

mandag den 30. september kl. 19 i Senior Centret, Hestens Bakke 43, Helsingør. Indgang fra Sporegangens Parkeringsplads Entre medlemmer: 50 kr ikke medlemmer 75 kr.

 

 

Foredragsrække arrangeret i samarbejde med DIS.

 

Gå til holdsiden for mere info

 

Kunstnerkolonien i Hornbæk

 

På en majdag i 1873 kom den første større gruppe af kunstnere til Hornbæk by. Gruppen bestod af en ung P.S. Krøyer, Viggo Johansen og Kristian Zahrtmann. Senere stødte kunstnere som Holger Drachmann og Carl Locher til, og de skabte tilsammen Danmarks første kunstnerkoloni, inden de drog videre til Skagen og blev kendt som Skagensmalere.

Det er den historie, der fortælles på sommerens udstilling P.S. Krøyer og kunstnerkolonien i Hornbæk, på den Hirschsprungske Samling i København, og det er udstillingens kurator, cand.mag. Ida Lehrmann Madsen, der kommer til Helsingør medbringende udstillingens billeder – digitalt.

Vi skal høre om kunstnernes relation til Hornbæk, om hvad kunstnerne blev inspireret af, og hvad de lavede, når de holdt fri – fortalt gennem malerier, tegninger, studier og breve. Det er både en fortælling om tidlig dansk realisme og dansk friluftsmaleri, men det er også en historie om kunstnerfællesskaber og om, hvordan Hornbæk by, de lokale fiskere og den omkringliggende natur, med Kullens bjerge i horisonten, inspirerede nogle af dansk kunsthistories største kunstnere.

 

 

 

1928001

Onsdag 2. OKT.kl. 19.00

Ida Lehrmann Madsen

Sklibsklarerergården, Strandgade 91

Kr. 75- (eller partoutkort)

 

Gå til holdsiden for mere info

 

Salon 2

Grundtvig – hos os og i verden. På engelsk

Ph.d. Anders Holm

 

Teologen Anders Holm har i mange år beskæftiget sig med Grundtvig og i 2019 udkom en udvidet udgave af hans bog, Grundtvig – en introduktion. Nu som The Essential N.F.S. Grundtvig. I den forbindelse udtalte Anders Holm: ”Jeg ser det nærmest som et borgerligt ombud for Danmark og Grundtvig-forskningen at forsøge at formidle hans tanker til resten af verden. Hans ideer og tekster er et stykke levende dansk kulturhistorie, men samtidig også en tænkning, som jeg ser et stort behov for rundtomkring i verden. Han kan være et modsvar til en faretruende udvikling. Hele verden længes efter et rum, hvori man anerkender at modsatrettede synspunkter skal kunne være til stede i samme stue, og hvor demokrati er reel samtale, ikke kun råben og skrigen, afvisning og manipulation.

Hvad det er – og også hvad det handlede om, da præsident Obamas henviste til den danske højskoletradition, da han mødtes med de nordiske statsministre for få år siden, vil Anders Holm føre os ind i, og det foregår i et internationalt miljø, inspireret af Grundtvig, på Den internationale Højskole sammen med højskolens elever. Det vil derfor også foregå på engelsk.   

 

 

 

Gå til holdsiden for mere info

Versailles-freden 1919

 

Salon 3

Versaillesfreden og den nationale selvbestemmelsesret

 

Det var Versailles-traktaten og principperne om den nationale selvbestemmelsesret, der åbnede op for, at der kunne afholdes afstemning om Slesvigs fremtidige tilhørsforhold. Altså til afstemningen i 1920 og den efterfølgende genforening af Nordslesvig med Danmark.

I princippet baserede de 5 fredstraktater, som udgik fra Versaillesfreden på princippet om folkenes selvbestemmelsesret, som den amerikanske præsident Woodrow Wilson havde formuleret i 1918. I praksis blev det dog anvendt forskelligt, som regel til ugunst for tyskerne, som Versaillestraktaten demonstrerede. Og dermed skabte Versailles-freden kun alt for tydeligt grundlaget for et forsøg på  revanche – som kom så katastrofalt med 2. verdenskrig. Sådan skal det ikke gøres.

Lektor emer. Karl Christian Lammers, Københavns Universitet, har i et langt forskerliv beskæftiget sig indgående med Tysklands historie.

Gå til holdsiden for mere info

 

Letland 100 år

 

 

Vi har de seneste år markeret og fejret 100-året for først Finlands, så Islands og senest Estlands uafhængighed og hver gang har det været en god anledning til at se lidt nærmere på et land og en historie, vi ellers mente, vi kendte ganske godt. Nu er det letlands tur, og vi er glade for at kunne indbyde til en hel seminar-dag om et andet baltisk naboland, i samarbejde med den Dansk-Lettiske forening, den Lettiske ambassade og andre gode kræfter, som har samarbejdet med Letland, nogle helt fra landet genopstod efter befrielsen fra Sovjetunionen.   

Der bliver foredrag om historie, økonomi, politik og kultur, musik, billedkunst, kirke og film, og vi fejrer 25-års jubilæet for den danske højskole i Letland.

PROGRAM

09.00 Dørene åbnes. Kaffe/rundstykker
 
09.30-09.50 Velkomst  Letlands Ambassadør Alda Vanaga   Kirsten Gjaldbæk, Formand for Foreningen   Danmark-Letland   Poul Erik Kandrup, Helsingør Aftenskole og   Folkeuniversitet     Letlands vej til genvunden frihed 
 
09.50-10.20 Letlands historiske vej til frihed. Kortfilm om Letlands historie (tegnefilm, 5. min)     Ved lektor Peter Kyhn
 
10.20 10.50 Hvordan satte Letland” uret i gang igen” ogi henvender os til alle med interesse for vore nabolande og forventer også at se deltagere med særlig interesse for og kærlighed til Letland.  

 

 10.50-11-15   Kaffepause med lettiske snacks og drinks

11.15-12.10    Dokumentarfilm: The Baltic Path to freedom,  Instruktør:  Askolds Saulitis

                             Letland i dag

12.10-12.40    Hvordan får man opbygget et tillidsfuldt forhold mellem

letterne og den store minoritetsgruppe af russere?

                                                                                      Arkitekt Guna Grinberga

 12.40-13.40     Frokost

 

13.40-14.10.    Oprettelse af en dansk højskole i Rita i 1994. Lis Nielsen, forstander

  Niels Bendix Knudsen, forstander

 

14.10-14.40      Støtte til det kirkelige arbejde i Letland som led i det kommunale

samarbejde.                                                             Niels Uldahl, præst i Them

 

14.40-15.10.   Fra en opvækst i sovjetisk Letland til en karriere i Danmark. 

Kvindementor og foredragsholder                   Gita Gavare Marotis

 

15.10-15.30     Kaffepause

 

 15.30-16.30     Art, design and architecture in Latvia 1890s-1930s.                           Ved Ieva Zibarte, Head of Exhibition at the Latvian National                             Library
 
 
16.30  Lettisk korsang af Københavns lettiske kor In Corde Meo.     Korleder: Natálie Koudelová
 
AFSLUTNING

 

 

 

Seminaret afholdes i OK-Fonens bygning, Kongensgade 24, lørdag d. 26. oktober 

 

Gå til holdsiden for mere info

Leonardo da Vinci - i 500-året

 

Salon 4

Leonardo da Vinci

v. Dr.phil. Carl Henrik Koch

 

Europa – og hele verden- fejrer i år, 2019, 500-året for Leonardo da Vincis død med symposier, udstillinger og bogudgivelser. Filosoffen Carl Henrik Koch, som senest har givet os store værker om Spinoza og Newton, har med pragtværket Leonardos Univers (Lindhardt og Ringhof 2019) givet os en overvældende fremstilling af geniet Leonardo.

”Det fascinerende ved Leonardo er hans fantasi, hans kreativitet og hans aldrig svigtende interesse for de mest forskelligartede naturfænomener” – det gør ham til  et af verdenshistoriens største genier –” men samtidig synes hans interesse for politik og samfund yderst begrænset. Nok var han et universelt menneske, et menneske som vidste alt, men selv med sit uhyre vingefang, som ingen før eller siden er kommet i nærheden af, var han trods alt et…menneske.”

Carl Henrik Koch vil lade os møde mange sider af Leonardos skaberkraft, og man vil få støtte i det kompendium af billeder, der udleveres ved foredraget.  

 

 

 

 

 

Gå til holdsiden for mere info

Lensafløsningen i 1919.

I 1919 vedtog Rigsdagen loven om lensafløsning og lukkede hermed for de arveretslige privilegier for grevskaber, baronier, stamhuse og fideikommiser. De såkaldte majorater overgik herefter til almindelig ejendom, med almindelige arveregler – men den ret skulle man betale for. Det kostede en afgift til staten på 20-25%, og det skulle betales i kontanter, møbler, malerier osv. Og samtidig skulle man – mod erstatning – være indstillet på at frasælge 1/3 af jorden. Her skulle oprettes statshusmandsbrug! Vi er i 1919, der er revolution i Europa, og det jordløse proletariat stiller krav.  

Den historie er næsten glemt i dag, og af de mange tusinde statshusmandsbrug, der blev oprettet, er der heller ikke mange tilbage. Til gengæld er der atter blevet mange store brug.

Begivenheden i 1919 fejres ikke stort i det officielle Danmark- dog fint på Herregårdsmuseet Gl. Estrup- men ikke i Landbrug og Fødevarer; dog syntes vi at historien var værd at fortælle, som et væsentlig stykke Danmarkshistorie, også en væsentlig politisk historie om politisk klogskab, retshistorie blev det også, og en væsentlig kulturhistorie om en nye husmandsbevægelse. Og så er vi indbudt til at være på det eneste majorat i Nordsjælland, som så også blev omfattet af lensafløsningen, Hellebækgaard – i dag Skorpeskolen.

Museumschef John Erichsen har sammen med professor Ditlev Tamm skrevet værket om lensafløsningen – forsiden ses nedenfor (Gyldendal 2014) - og det bliver John Erichsen, der indleder seminaret. Så beretter cand.mag. Christian Schnettler om baggrunden for oprettelsen af majoraterne – og om, hvorfor det nu står i grundlovens §84 at den slags ikke mere kan oprettes, og så får vi også historien om, hvad der skete med Hellebækgaard ved afløsningen. Den historie beretter cand.mag. Jesper Godvin Hansen.

PROGRAM

09.30              Adgang til Hellebækgaard

 

10.00              Velkomst       

 

10.15              Hvad var det, der skete ved lensafløsningen i 1919 og hvordan blev lovgivningen effektueret.

Tidl. museumschef John Erichsen. (OBS Programændring)

                     

11.30              Pause

 

11.45              Baggrunden for oprettelsen af Majoraterne, og beslutningen om Grundlovens § 84, hvorefter ingen majorater mere kan oprettes.

Cand.mag. Christian Schnettler

 

 

12.30              Let frokost

 

13.15              Den helt særlige historie om fideikommiset Hellebækgaard suppleret med en kort beretning om Schimmelmann-familiens sørgelige afsked fra gården.

Cand.mag. Jesper Godvin Hansen

 

14.15              Pause

 

14.30              En anden model for nye landbrug, et eksempel.

Ved lektor, forfatter Rasmus Willig, RUC, formand for Foreningen Andelsgårde, præsenterer en mulighed. Forvalterparret Nanna Thomsen og Christopher Lundgren præsenterer Lerbjerggard, Melby.

 

15.45              Afrunding

                     

                      Parkering på skolens grund.

 

Tak til Skorpeskolen og Rektor Jesper Storm Nørskov for gæstfrihed.

 

Tak for tilskud fra Landbrugets Kulturfond.

nu har vi atter et Danmark med meget store landbrug. Og med meget store udfordringer omkring såvel bæredygtighed som økonomi.  Skal vi have husmandsbrug en gang til, og nye kooperativer i stedet for virksomhedsdrift?  Det er i hvert fald også på den politiske og økonomiske dagsorden. Og vi skal møde et bud på det, Foreningen Andelsgårde, som netop har købt sin første gård, Lerbjerggaard i Melby, Nordsjælland. Foreningens formand, lektor Rasmus Willig og det nye forvalterpar Nanna Thomsen og Christopher Lundgren afslutter dagen.   

 

Gå til holdsiden for mere info

 

Salon 5

Martin Andersen Nexø

v. Dr.phil. Henrik Yde

 

Litteraten og højskolelæreren Henrik Yde havde allerede i mange år beskæftiget sig med Andersen Nexø, da han i 1991 forsvarede sin doktorafhandling om Det grundtvigske i Martin Andersen Nexø’s liv. Det er nu med udgivelsen af det meget roste værk, Nexø, Martin Andersen Nexøs liv og værk (Lindhard og Ringhof 2019) blevet til en livslang beskæftigelse med Andersen Nexø. En smuk og grundig gennemgang, skriver Thomas Bredsdorff i sin anmeldelse. Henrik Yde placerer Nexø som den største af vore kommunistiske forfattere, men der var bare lige det, at rigtig kommunist var han ikke!

Vi skal møde Henrik Yde i selskab med Nexø og i særlig grad i selskab med Pelle (Erobreren). 3. bind af værket, den store kamp, slutter med den store arbejdskamp og dommen over Pelle på 4 års fængsel. Det er i 4. og sidste bind, Gryet, vi skal møde Pelle, hvor han lægger sit liv om, lykkes med sin kærlighed til Ellen og forstår, at samfundet må erobres gennem etablering af arbejderkooperativer, der gør samfundet til et fælleshjem for alle!  

 

 

Gå til holdsiden for mere info

Kan planterne gøre det bedre – eller kan vi ”booste” fotosyntesen?

v. Professor Poul Erik Jensen

 

I seneste sæson mødte vi den nyeste forskning om universets, jordens og det europæiske menneskes skabelse. Nu skal vi se på vidunderet fotosyntesen, som skaber alt grønt på jorden, næsten al ilt og dermed forudsætningen for det liv, vi kender.  

Hvad er det egentlig, der sker i fotosyntesen. Når vi forstår det, er det også mere indlysende, at vi må  plante flere træer. Men hvad om det var muligt at forbedre, ”booste”, fotosyntesen udover det oprindeligt skabte?

Det forskes der i på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, og professor Poul Erik Jensen er begyndt at tro på, at noget kan gøres. Og mere end det….

 

 

 

:

1928006

Skibsklarerergården

Onsdage 13.11 kl. 19:00-21.00   

Poul Erik Jensen

Kr. 75 (eller partoutkort)

 

 

 

 

 

 

 

Gå til holdsiden for mere info

 

Kvinder og magt

Vi indbyder til 2 aftener om et anliggende, der altid har været med os….. Hvor meget magt har kvinder, om noget overhovedet? Er Bibelens tale om syndefaldet med fokus på Evas forbandelse noget, der stadig martrer en moderne kvinde, sidder kvinder stadig og venter trofast på manden, også selvom han farter omkring i tyve år før han kommer hjem som i Odysseen, ja, kan vi stadig se kvindesynet fra jødisk-kristen og græsk kultur påvirke nutiden?

I løbet af 2018 ankom flere væsentlige indlæg, der forholdt sig i den efterhånden meget højlydte debat om kvinder og magt, bl.a. den engelske specialist i græsk klassisk historie Mary Beards Manifest og den amerikanske sci-fi forfatter Ursula le Guins korte poetik, Bæreposeteorien om fiktion. De to foredrag, vi præsenterer som salonaftner har udgangspunkt i disse bøger og deres præsentation af emnet. Her er stærke kvinder, der har gennemslagskraft, men som også præsenterer os for det kvindesyn, der lige fra den klassiske oldtid har styret holdningen til kvinder, der måtte tie og samtykke, hvis de da ikke valgte manden fra som nutidige eksempler viser.

 

1. En kvinde ved en væv – et stykke af et ribben

Den klassiske græske oldtid præger stadig vores samfunds kønsopfattelse, hvilket Mary Beards Manifest søger at påvise. Lektor em. cand mag. Gorm Tortzen, forfatter til en lang række bøger og bl.a. redaktør af nyoversættelsen af Platons Samlede Værker, udvikler og problematiserer emnet og lektor, cand. mag. og forfatter Margrethe Tjalve, supplerer med Det gamle Testamente i en sammenligning med Gilgamesh eposset.

 

 

2. Anden mødeaften: Moderen, hetæren og heksen.

Med eksempler fra Holberg til nutiden søger foredraget midler til nye veje for kvinder og mænds indbyrdes magtforhold. I Bæreposeteorien om fiktion foreslår Ursula le Guin et nyt sprog, intet mindre. Men er det nødvendigt at genopfinde verden for at ændre magtforhold, eller for helt at holde op med at tale om magt?

Med sproget som uomgængelig tilgang bliver litteraturen det sted, hvor vi måske kan finde en slags oplysning. Margrethe Tjalve, tidligere gymnasielærer i dansk, religion og filosofi, trækker på Ludvig Holberg, Karen Blixen, Virginia Woolf og nutidige eksempler.

Indbyd gerne din halvvoksne datter eller søn til at være med – uden beregning.

 

1928012

Kongensgade 24

Torsdag 14. og 21.NOV kl. 19.30   

Margrethe Tjalve, Gorm Tortzen

Kr. 100 

 

 

 

 

 

 

Gå til holdsiden for mere info

 

 

SHAKESPEARE SÆSON 2019-2020

Cymbeline

Ved lektor Anne Kristensen

 

BILLEDE – Fear no more the heat of sun, nor the furious winter’s rages…..

 

Siden 2001 har vi hvert år gennemgået 1 eller 2 (eller 3) af Shakespeares dramatiske værker; Og vi har brugt Niels Brunses eminente oversættelser, efterhånden som de forelå. Nu har Niels Brunse afsluttet arbejdet med de 37 værker – og fået megen ros herfor - og selvom vi har været flittige, har vi ikke helt kunnet følge med. Det afsluttende værk, Stormen, har vi nået, men der nogle mindre kendte, men ingen af dem ringe (!), vi endnu mangler. Et af dem er Cymbeline, der bliver efterårets forestilling. Anne Kristensen præsenterer det således:

 

Cymbeline – et af Shakespeares lidet kendte stykker. En skatkiste at dykke ned i! En storpolitisk ramme omkring år nul. Kejser Augustus har besat Britannien – og nu beslutter kong Cymbeline, at han ikke mere vil betale tribut. Det betyder krig!

Inden for denne ramme udspiller sig et vidtløftigt eventyr med kidnappede kongesønner, en ond stedmoder, en mystisk trylledrik og forklædninger i læssevis.

Helt centralt står en bitter kærlighedstragedie, som først bliver forløst i det allersidste minut af de fejende finale.

Det sker over 3 lørdage, d. 16., 23., og 30. november på Espergærde Gymnasium.   Nye deltagere må gerne være med.

 

1927006

Lørdage d. 16, 23., og 30. november 2019

kl. 11.00-13.30

                                          Espergærde Gymnasium, Gymnasievej 2, 3060 Espergærde

  Pris kr. 250

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gå til holdsiden for mere info

 

 

 

 

Bruden var i sort

- om bryllup, brudekjoler og brudebilleder gennem tiderne

I de gode, gamle dage havde Jyske Lov håndfaste regler, der regulerede hvem der var for rette ægtefolk at regne. Kirken mente naturligvis at den kirkelige vielse var forudsætningen for det lovformelige ægteskab og det blev en lang strid. Romerretten, og senere Reformationen ændrede også på tingene, men fra 1922 blev det muligt at undgå en kirkelig vielse til fordel for den borgerlige.  På den kulturhistoriske lystvandring kommer vi også til at høre om medgift, brudekrone og brudebuket, ser på mere end 250 års bryllupsbilleder. Drømmen om at stå hvid brud lever fortsat i bedste velgående, og det er vel ikke så ringe endda?

 

Foredragsrække arrangeret i samarbejde med DIS.

Pris: kr 75. Medlem af DIS: Pris kr. 50,00

Gå til holdsiden for mere info