Folkeuniversitetet

Lensafløsningen i 1919

Lensafløsningen i 1919.

I 1919 vedtog Rigsdagen loven om lensafløsning og lukkede hermed for de arveretslige privilegier for grevskaber, baronier, stamhuse og fideikommiser. De såkaldte majorater overgik herefter til almindelig ejendom, med almindelige arveregler – men den ret skulle man betale for. Det kostede en afgift til staten på 20-25%, og det skulle betales i kontanter, møbler, malerier osv. Og samtidig skulle man – mod erstatning – være indstillet på at frasælge 1/3 af jorden. Her skulle oprettes statshusmandsbrug! Vi er i 1919, der er revolution i Europa, og det jordløse proletariat stiller krav.  

Den historie er næsten glemt i dag, og af de mange tusinde statshusmandsbrug, der blev oprettet, er der heller ikke mange tilbage. Til gengæld er der atter blevet mange store brug.

Begivenheden i 1919 fejres ikke stort i det officielle Danmark- dog fint på Herregårdsmuseet Gl. Estrup- men ikke i Landbrug og Fødevarer; dog syntes vi at historien var værd at fortælle, som et væsentlig stykke Danmarkshistorie, også en væsentlig politisk historie om politisk klogskab, retshistorie blev det også, og en væsentlig kulturhistorie om en nye husmandsbevægelse. Og så er vi indbudt til at være på det eneste majorat i Nordsjælland, som så også blev omfattet af lensafløsningen, Hellebækgaard – i dag Skorpeskolen.

Museumschef John Erichsen har sammen med professor Ditlev Tamm skrevet værket om lensafløsningen – forsiden ses nedenfor (Gyldendal 2014) - og det bliver John Erichsen, der indleder seminaret. Så beretter cand.mag. Christian Schnettler om baggrunden for oprettelsen af majoraterne – og om, hvorfor det nu står i grundlovens §84 at den slags ikke mere kan oprettes, og så får vi også historien om, hvad der skete med Hellebækgaard ved afløsningen. Den historie beretter cand.mag. Jesper Godvin Hansen.

PROGRAM

09.30              Adgang til Hellebækgaard

 

10.00              Velkomst       

 

10.15              Hvad var det, der skete ved lensafløsningen i 1919 og hvordan blev lovgivningen effektueret.

Tidl. museumschef John Erichsen. (OBS Programændring)

                     

11.30              Pause

 

11.45              Baggrunden for oprettelsen af Majoraterne, og beslutningen om Grundlovens § 84, hvorefter ingen majorater mere kan oprettes.

Cand.mag. Christian Schnettler

 

 

12.30              Let frokost

 

13.15              Den helt særlige historie om fideikommiset Hellebækgaard suppleret med en kort beretning om Schimmelmann-familiens sørgelige afsked fra gården.

Cand.mag. Jesper Godvin Hansen

 

14.15              Pause

 

14.30              En anden model for nye landbrug, et eksempel.

Ved lektor, forfatter Rasmus Willig, RUC, formand for Foreningen Andelsgårde, præsenterer en mulighed. Forvalterparret Nanna Thomsen og Christopher Lundgren præsenterer Lerbjerggard, Melby.

 

15.45              Afrunding

                     

                      Parkering på skolens grund.

 

Tak til Skorpeskolen og Rektor Jesper Storm Nørskov for gæstfrihed.

 

Tak for tilskud fra Landbrugets Kulturfond.

nu har vi atter et Danmark med meget store landbrug. Og med meget store udfordringer omkring såvel bæredygtighed som økonomi.  Skal vi have husmandsbrug en gang til, og nye kooperativer i stedet for virksomhedsdrift?  Det er i hvert fald også på den politiske og økonomiske dagsorden. Og vi skal møde et bud på det, Foreningen Andelsgårde, som netop har købt sin første gård, Lerbjerggaard i Melby, Nordsjælland. Foreningens formand, lektor Rasmus Willig og det nye forvalterpar Nanna Thomsen og Christopher Lundgren afslutter dagen.   

 

Lensafløsningen i 1919.

I 1919 vedtog Rigsdagen loven om lensafløsning og lukkede hermed for de arveretslige privilegier for grevskaber, baronier, stamhuse og fideikommiser. De såkaldte majorater overgik herefter til almindelig ejendom, med almindelige arveregler – men den ret skulle man betale for. Det kostede en afgift til staten på 20-25%, og det skulle betales i kontanter, møbler, malerier osv. Og samtidig skulle man – mod erstatning – være indstillet på at frasælge 1/3 af jorden. Her skulle oprettes statshusmandsbrug! Vi er i 1919, der er revolution i Europa, og det jordløse proletariat stiller krav.  

Den historie er næsten glemt i dag, og af de mange tusinde statshusmandsbrug, der blev oprettet, er der heller ikke mange tilbage. Til gengæld er der atter blevet mange store brug.

Begivenheden i 1919 fejres ikke stort i det officielle Danmark- dog fint på Herregårdsmuseet Gl. Estrup- men ikke i Landbrug og Fødevarer; dog syntes vi at historien var værd at fortælle, som et væsentlig stykke Danmarkshistorie, også en væsentlig politisk historie om politisk klogskab, retshistorie blev det også, og en væsentlig kulturhistorie om en nye husmandsbevægelse. Og så er vi indbudt til at være på det eneste majorat i Nordsjælland, som så også blev omfattet af lensafløsningen, Hellebækgaard – i dag Skorpeskolen.

Museumschef John Erichsen har sammen med professor Ditlev Tamm skrevet værket om lensafløsningen – forsiden ses nedenfor (Gyldendal 2014) - og det bliver John Erichsen, der indleder seminaret. Så beretter cand.mag. Christian Schnettler om baggrunden for oprettelsen af majoraterne – og om, hvorfor det nu står i grundlovens §84 at den slags ikke mere kan oprettes, og så får vi også historien om, hvad der skete med Hellebækgaard ved afløsningen. Den historie beretter cand.mag. Jesper Godvin Hansen.

PROGRAM

09.30              Adgang til Hellebækgaard

 

10.00              Velkomst       

 

10.15              Hvad var det, der skete ved lensafløsningen i 1919 og hvordan blev lovgivningen effektueret.

Tidl. museumschef John Erichsen. (OBS Programændring)

                     

11.30              Pause

 

11.45              Baggrunden for oprettelsen af Majoraterne, og beslutningen om Grundlovens § 84, hvorefter ingen majorater mere kan oprettes.

Cand.mag. Christian Schnettler

 

 

12.30              Let frokost

 

13.15              Den helt særlige historie om fideikommiset Hellebækgaard suppleret med en kort beretning om Schimmelmann-familiens sørgelige afsked fra gården.

Cand.mag. Jesper Godvin Hansen

 

14.15              Pause

 

14.30              En anden model for nye landbrug, et eksempel.

Ved lektor, forfatter Rasmus Willig, RUC, formand for Foreningen Andelsgårde, præsenterer en mulighed. Forvalterparret Nanna Thomsen og Christopher Lundgren præsenterer Lerbjerggard, Melby.

 

15.45              Afrunding

                     

                      Parkering på skolens grund.

 

Tak til Skorpeskolen og Rektor Jesper Storm Nørskov for gæstfrihed.

 

Tak for tilskud fra Landbrugets Kulturfond.

nu har vi atter et Danmark med meget store landbrug. Og med meget store udfordringer omkring såvel bæredygtighed som økonomi.  Skal vi have husmandsbrug en gang til, og nye kooperativer i stedet for virksomhedsdrift?  Det er i hvert fald også på den politiske og økonomiske dagsorden. Og vi skal møde et bud på det, Foreningen Andelsgårde, som netop har købt sin første gård, Lerbjerggaard i Melby, Nordsjælland. Foreningens formand, lektor Rasmus Willig og det nye forvalterpar Nanna Thomsen og Christopher Lundgren afslutter dagen.   

 


Tilmeld nu

Info

Holdnummer: 1928011
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 02-11-2019 10:00
Mødegange: 1
Lektioner: 3
Undervisere:
Priser:
Kursuspris DKK 150,00

Mødegange

Start Slut Lektioner Lokale Sted
02-11-2019 10:00 02-11-2019 16:00 3,00 Hellebækgaard Hellebækgaard
  • Start: 02-11-2019 10:00
    Slut: 02-11-2019 16:00
    Lektioner: 3,00
    Lokale: Hellebækgaard
    Sted: Hellebækgaard

Underviser

Find vej

Adresse:
Hellebækgaard
(Hellebækgaard)
Det kgl Opfostringshus, Ndr. Strandvej 129
3150 Hellebæk