Folkeuniversitetet

Nationalpark Kongernes Nordsjælland

 

 

Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Så fik vi endelig vores nationalpark i Nordsjælland. Ikke uden kritik over, at det var alt for lidt og at det hang meget dårligt sammen! Men ingen kan afvise, at det dog er et udgangspunkt for et forpligtende samarbejde – og intensivt landbrug har under alle omstændigheder en tvivlsom fremtid i Nordsjælland. Der er så meget andet, der giver Nordsjælland rigdom.

På initiativ af Dansk Naturfredningsforening, Helsingør, indbyder vi til 3 aftener om Nationalparken. Vi vil se på nationalparkens lange tilblivelseshistorie og benytte den gode anledning til at vi selv bliver klogere på netop den rigdom i natur og kultur, der er Nordsjælland. Vi prøver at finde svar på følgende: 

Hvad gjorde Nordsjælland til et specielt landskab?

Hvorfor var naturen i Nordsjælland særlig værdifuld?

Hvorfor kom Nationalparken til at hedde Kongernes Nordsjælland

Hvilket natursyn ligger til grund for oprettelsen af nationalparker?

 

 I  Kulturhistorien i nationalpark Kongernes Nordsjælland

v. Jan Horn Petersen, lektor

Stednavnenes betydning belyser kulturlandskabets udvikling: De mange endelser på -rup og -rød vidner om ny-opdyrkning i tidlig middelalder. Med grundlæggelsen af klostrene i Æbelholt og Esrum tilføres ny teknologi og viden og Esrum Kloster bliver den største jordejer i løbet af middelalderen.

Kongemagten har jord og støttepunktet i Søborg og Gurre, men ved reformationen overtager kongen klosterjorden og mageskifter med adelen, så Nordøstsjælland bliver kongens domæne og legeplads. Hovedinteresserne er jagt og med tiden også hesteopdræt og i den forbindelse anlægges parforce-anlæggene og  hestestutteriet bliver med 8.000 ha jord omkring 1700 landets største produktionsenhed.

Kongemagten opfører Kronborg, Frederiksborg og lidt senere Fredensborg og det nu forsvundne Hirschholm. Kongeveje forbinder kongens besiddelser i, og senere private, jernprodukter og geværer for staten.

Skibsklarerergården, onsdag d. 31. oktober kl. 19.00 Nordsjælland og sikrer forbindelse til residenshovedstaden København. Ved Hammermøllen producerer kongemagten og senere private jernprodukter og geværer for staten.

Skibsklarerergården onsdag d. 31.oktober kl. 19.00

 

 

II Landskabet fortæller historie

v. Tine Falkentorp, landskabsarkitekt maa.

 

Egnskarakteristik og landskabsværdier.

De forskellige egne i landet Danmark fremtræder med hver deres særlige karakteristika og identitet.

Landskabets dannelse gennem istidernes aflejringer giver forskellige udtryk, der i dag tydeligt kan aflæses i Nordsjællands landskaber.

Landskab og jordbundsforhold er en del af naturgrundlaget, som har dannet de oprindelige vilkår for menneskets bosætning og levevilkår op gennem de historiske epoker.

I landskabets naturgeografi kan sporene efter de forskellige tiders anvendelse af naturressourcerne og magtforholdene i forskellige historiske tider stadig aflæses og opleves.

Nordsjællands sammensatte og varierede landskabstyper i egnen omkring Nationalparken er præget af deres egen fortættede historie og identitet. De store landskabs- kultur- og naturværdier, der er koncentreret her, er af national værdi. Dermed danner de grundlag for etableringen af en nationalpark. Inden for nationalparken kan der ske forbedring af naturforholdene, og samtidig kan kultursporene og de store landskabsværdier skærmes og tydeliggøres.

Hvilken vægt vil en forvaltningsplan lægge på de historiske udtryk, der i dag tegner sig i naturgrundlaget, og hvilket natursyn vil ligge til grund?

I forelæsningen vil vi afdække de historiske lag i landskab og naturforhold og spørge ind til de fremtidige visioner af naturudviklingen i nationalparken.

Skibsklarerergården, d. 7. november kl. 19.00

 

III  Utopisk og dystopisk natursyn

v. Lone Fatum  lektor emer. Teologisk Fakultet, KU

Hvad er smukkest: en frodig kornmark eller en lysegrøn bøgeskov?  Hvis liv er mest værdifuldt: den hvide mands, slagtesvinets eller honningbiens? Og hvilke kriterier, bruger vi, når vi bedømmer værdierne?

Når det er svært at enes om, hvordan naturen skal forvaltes, hvor meget der må opdyrkes og forbruges, og hvor meget der skal bevares og beskyttes, kan det hænge sammen med, at samlivet mellem natur og mennesker fra gammel tid har været en selvfølge. 

I Det Gamle Testamentes skabelsesberetning sættes Adam af Gud til at bestyre skabelsen med vækst og trivsel for alt levende. Den jødiske tradition er kendetegnet ved en utopisk tillid til, at Guds løfter om et rige, hvor fred og retfærdighed råder, vil gå i opfyldelse.

I Paulus' breve i Det Nye Testamente, er synet på den jordiske tilværelse dystopisk. Verden er et ondt sted, Fred og retfærdighed findes kun i himmelen. Kristustroende frigør sig fra det jordiske ved at leve i en form for åndelig uafhængighed af det fysisk materielle. Kristustro drejer sig udelukkende om menneskers frelse. Naturens skæbne afhænger af menneskers, og når dommedag indtræffer, vil verden forsvinde med fortabte syndere.

Forelæsningen vil fokusere på forskellen mellem et utopisk og et dystopisk verdenssyn for at diskutere disse gudsbegreber, som et overordnet værdibegreb, for en naturdebat. 

Skibsklarerergården, 14. november kl. 19.00.

 

1827012

Skibsklarerergården kl. 19.00

Onsdag 31.10, 7.11 og 14.11

Jan Horn Petersen, Tine Falkentorp, Lone Fatum

Kr. 150 for 3 foredrag (kr. 100 for medlemmer af DN) Eller partoutkort

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Så fik vi endelig vores nationalpark i Nordsjælland. Ikke uden kritik over, at det var alt for lidt og at det hang meget dårligt sammen! Men ingen kan afvise, at det dog er et udgangspunkt for et forpligtende samarbejde – og intensivt landbrug har under alle omstændigheder en tvivlsom fremtid i Nordsjælland. Der er så meget andet, der giver Nordsjælland rigdom.

På initiativ af Dansk Naturfredningsforening, Helsingør, indbyder vi til 3 aftener om Nationalparken. Vi vil se på nationalparkens lange tilblivelseshistorie og benytte den gode anledning til at vi selv bliver klogere på netop den rigdom i natur og kultur, der er Nordsjælland. Vi prøver at finde svar på følgende: 

Hvad gjorde Nordsjælland til et specielt landskab?

Hvorfor var naturen i Nordsjælland særlig værdifuld?

Hvorfor kom Nationalparken til at hedde Kongernes Nordsjælland

Hvilket natursyn ligger til grund for oprettelsen af nationalparker?

 

 I  Kulturhistorien i nationalpark Kongernes Nordsjælland

v. Jan Horn Petersen, lektor

Stednavnenes betydning belyser kulturlandskabets udvikling: De mange endelser på -rup og -rød vidner om ny-opdyrkning i tidlig middelalder. Med grundlæggelsen af klostrene i Æbelholt og Esrum tilføres ny teknologi og viden og Esrum Kloster bliver den største jordejer i løbet af middelalderen.

Kongemagten har jord og støttepunktet i Søborg og Gurre, men ved reformationen overtager kongen klosterjorden og mageskifter med adelen, så Nordøstsjælland bliver kongens domæne og legeplads. Hovedinteresserne er jagt og med tiden også hesteopdræt og i den forbindelse anlægges parforce-anlæggene og  hestestutteriet bliver med 8.000 ha jord omkring 1700 landets største produktionsenhed.

Kongemagten opfører Kronborg, Frederiksborg og lidt senere Fredensborg og det nu forsvundne Hirschholm. Kongeveje forbinder kongens besiddelser i, og senere private, jernprodukter og geværer for staten.

Skibsklarerergården, onsdag d. 31. oktober kl. 19.00 Nordsjælland og sikrer forbindelse til residenshovedstaden København. Ved Hammermøllen producerer kongemagten og senere private jernprodukter og geværer for staten.

Skibsklarerergården onsdag d. 31.oktober kl. 19.00

 

 

II Landskabet fortæller historie

v. Tine Falkentorp, landskabsarkitekt maa.

 

Egnskarakteristik og landskabsværdier.

De forskellige egne i landet Danmark fremtræder med hver deres særlige karakteristika og identitet.

Landskabets dannelse gennem istidernes aflejringer giver forskellige udtryk, der i dag tydeligt kan aflæses i Nordsjællands landskaber.

Landskab og jordbundsforhold er en del af naturgrundlaget, som har dannet de oprindelige vilkår for menneskets bosætning og levevilkår op gennem de historiske epoker.

I landskabets naturgeografi kan sporene efter de forskellige tiders anvendelse af naturressourcerne og magtforholdene i forskellige historiske tider stadig aflæses og opleves.

Nordsjællands sammensatte og varierede landskabstyper i egnen omkring Nationalparken er præget af deres egen fortættede historie og identitet. De store landskabs- kultur- og naturværdier, der er koncentreret her, er af national værdi. Dermed danner de grundlag for etableringen af en nationalpark. Inden for nationalparken kan der ske forbedring af naturforholdene, og samtidig kan kultursporene og de store landskabsværdier skærmes og tydeliggøres.

Hvilken vægt vil en forvaltningsplan lægge på de historiske udtryk, der i dag tegner sig i naturgrundlaget, og hvilket natursyn vil ligge til grund?

I forelæsningen vil vi afdække de historiske lag i landskab og naturforhold og spørge ind til de fremtidige visioner af naturudviklingen i nationalparken.

Skibsklarerergården, d. 7. november kl. 19.00

 

III  Utopisk og dystopisk natursyn

v. Lone Fatum  lektor emer. Teologisk Fakultet, KU

Hvad er smukkest: en frodig kornmark eller en lysegrøn bøgeskov?  Hvis liv er mest værdifuldt: den hvide mands, slagtesvinets eller honningbiens? Og hvilke kriterier, bruger vi, når vi bedømmer værdierne?

Når det er svært at enes om, hvordan naturen skal forvaltes, hvor meget der må opdyrkes og forbruges, og hvor meget der skal bevares og beskyttes, kan det hænge sammen med, at samlivet mellem natur og mennesker fra gammel tid har været en selvfølge. 

I Det Gamle Testamentes skabelsesberetning sættes Adam af Gud til at bestyre skabelsen med vækst og trivsel for alt levende. Den jødiske tradition er kendetegnet ved en utopisk tillid til, at Guds løfter om et rige, hvor fred og retfærdighed råder, vil gå i opfyldelse.

I Paulus' breve i Det Nye Testamente, er synet på den jordiske tilværelse dystopisk. Verden er et ondt sted, Fred og retfærdighed findes kun i himmelen. Kristustroende frigør sig fra det jordiske ved at leve i en form for åndelig uafhængighed af det fysisk materielle. Kristustro drejer sig udelukkende om menneskers frelse. Naturens skæbne afhænger af menneskers, og når dommedag indtræffer, vil verden forsvinde med fortabte syndere.

Forelæsningen vil fokusere på forskellen mellem et utopisk og et dystopisk verdenssyn for at diskutere disse gudsbegreber, som et overordnet værdibegreb, for en naturdebat. 

Skibsklarerergården, 14. november kl. 19.00.

 

1827012

Skibsklarerergården kl. 19.00

Onsdag 31.10, 7.11 og 14.11

Jan Horn Petersen, Tine Falkentorp, Lone Fatum

Kr. 150 for 3 foredrag (kr. 100 for medlemmer af DN) Eller partoutkort

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Tilmeld nu

Info

Holdnummer: 1827012
Status: Tilmeldingsklar
Første møde: 31-10-2018 19:00
Mødegange: 3
Lektioner: 3
Undervisere: Jan Horn Petersen
Lone Fatum
Tine Falkentorp
Priser:
Kursuspris DKK 150,00
Special DKK 100,00

Mødegange

Start Slut Lektioner Lokale Sted
31-10-2018 19:00 31-10-2018 21:00 1,00 Foredragslokale Skibsklarerergården
07-11-2018 19:00 07-11-2018 21:00 1,00 Foredragslokale Skibsklarerergården
14-11-2018 19:00 14-11-2018 21:00 1,00 Foredragslokale Skibsklarerergården
  • Start: 31-10-2018 19:00
    Slut: 31-10-2018 21:00
    Lektioner: 1,00
    Lokale: Foredragslokale
    Sted: Skibsklarerergården
  • Start: 07-11-2018 19:00
    Slut: 07-11-2018 21:00
    Lektioner: 1,00
    Lokale: Foredragslokale
    Sted: Skibsklarerergården
  • Start: 14-11-2018 19:00
    Slut: 14-11-2018 21:00
    Lektioner: 1,00
    Lokale: Foredragslokale
    Sted: Skibsklarerergården

Underviser

Navn: Jan Horn Petersen

Navn: Lone Fatum

Navn: Tine Falkentorp

Find vej

Adresse:
Skibsklarerergården
(Foredragslokale)
Strandgade
3000 Helsingør