Dansk Statsborgerskab 250 år

Jørgen Mikkelsen, arkivar og seniorforsker på Rigsarkivet, fortæller om Dansk Statsborgerskab, der fylder 250 år.

Sager om indfødsret (statsborgerskab) fylder meget på Rigsarkivets hylder, og de bliver anvendt flittigt af slægtsforskere, historikere og andre arkivbrugere. Rækken af sager om indfødsret går tilbage til 1776, da Danmark fik den første lov om statsborgerskab. Den fastslog, at embeder i det danske monarki kun måtte varetages af personer, der var født i et af kongens riger, og af udlændinge, som opfyldte bestemte økonomiske eller faglige kriterier. Ved 1849-grundloven blev valgret gjort betinget af dansk statsborgerskab, og fra og med 1890’erne blev der også stillet krav om statsborgerskab for at kunne modtage bestemte sociale ydelser. Antallet af sager om indfødsret begyndte at vokse kraftigt i slutningen af 1800-tallet, og væksten fortsatte op gennem 1900-tallet. Der blev også stillet langt flere krav til ansøgerne, bl.a. om sprogkundskab og familiær tilknytning til Danmark. Foredragsholderen beskriver de forskellige faser i udviklingen og giver en række eksempler på sager fra både 17-, 18- og 1900-tallet.

Kom og bliv klogere på dansk statsborgerskab og historien bag.

Pris: Det er gratis for vores medlemmer, og vi tager 75 kr. for ’gæster’.

Jørgen Mikkelsen er cand.mag. og ph.d.