Det moderne menneske og de syv dyder
Tilmeld
Det moderne menneske og de syv dyder
9 foredragsaftner om grundpillerne for det gode liv og samfund 2025/2026
Alle kan være med uanset forkundskaber Hvad skal være grundlaget for det gode liv og det gode samfund? På det spørgsmål har historiens største tænkere givet et klart svar: Grundlaget for det gode og meningsfulde liv er de syv dyder, bestående af de fire græske kardinaldyder; mådehold, mod, retfærdighed og klogskab og de tre såkaldte teologiske dyder; tro, håb og kærlighed. Hvor enkelt, dybsindigt og realistisk! For i fraværet af de syv dyder går livet itu. Mennesket er ganske enkelt konstitueret således, at et liv uden de syv dyder ikke giver nogen mening, hvad enten man er troende eller ej. Derfor har traditionen om de syv dyder spillet en afgørende rolle for det vestlige menneskes opdragelse, dannelse, uddannelse og selvforståelse. Følgelig udgør traditionen om de syv dyder et tankevækkende prisme til at forstå europæisk åndhistorie og os selv. Vi ser på den oprindelige betydning af de syv dyder. Vi følger deres spor og fortolkninger i samfundsopfattelser, kunst og litteratur. Og vi reflekterer over de syv dyders relevans i en nutidig kontekst. Tid: Ni aftner kl. 19.00 - 21.30 på følgende torsdage: 2025 1. 16. oktober - Dydernes historie fra Gilgamesh til i dag. Verdenshistoriens store dannelsesmanualer. 2. 13. november - Det gode liv og samfunds fire søjler: mådehold, mod, retfærdighed og klogskab. 3. 4. december - Mådehold. Betydningen af den gyldne middelvej. 2026 4. 8. januar - Mod. Mod til at tåle (tålmodighed) og livsmod. 5. 29. januar - Retfærdighed. Ret færd hinsides jura og millimeterretfærdighed. 6. 26. februar - Klogskab. Fornuftens berettigelse og begrænsning. 7. 19. marts - Tro. Hvor er vi henne uden selvtillid, tillid til næsten og tro på noget større end os selv? 8. 9. april - Håb. Håbets formative kraft for individet og samfundet. 9. 30. april - Kærlighed. Den største gave og opgave. Enkelt foredrag kan tilkøbes i døren til kr.125,-
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 2527031
- Første møde:
- 16.10.25 kl. 19:00
- Sidste møde:
- 30.04.26 kl. 19:00
- Mødegange:
- 9
- Lektioner:
- 30
Pris
- Almen
- DKK 950,00